30 minutters daglig spildtid med login

Politiken bragte i dag et par spændende artikler med overskriften "Læger: Vi spilder tiden på it-bøvl" og "Den elektroniske tidsrøver". Artiklerne er skrevet af Line Prasz og Marie Louise Sjølie, og fortæller historien om hvordan indførslen af EPJ (elektroniske patientjournaler) har betydet at læger og sygeplejersker nu bruger uforholdsmæssigt meget tid på at skrive login og password og vente på at EPJ-systemet bliver klar. Ifølge artiklen er alle enige om at EPJ er vejen frem, men i praksis har indførslen af EPJ betydet en mere presset arbejdsdag eller at man ikke kan behandle det samme antal patienter. Hjertelæger på Gentofte hospital har opgjort deres daglige spildtid i forbindelse med login til 30 minutter om dagen.

Artiklen giver stof til eftertanke og bekræfter gammel viden omkring brugerinddragelse. Der hersker næppe nogen tvivl om at brugerne har været inddraget i udviklingen af EPJ-systemerne, men på trods af brugerinddragelsen er man ikke endt med et system, hvor kunderne langt fra tilfredse med de praktiske erfaringer. I denne blog vil jeg udfra en teknisk synsvinkel kommenterer på 2 af de områder, som fremhæves i artiklerne:

1. Brugerne skal konstant logge sig på systemet, og det tager tid før systemet er klar til brug.
   
2. Selv simple handlinger som fx at ordinere medicin kræver mange klik med musen.

Problemet med gentagne login
At lægerne konstant skal logge sig på systemet, skyldes kravene til sikkerhed. Der skal være sporbarhed i hvem der fremsøger hvilke data og det skal sikres at brugerne kun kan tilgå de informationer, som de er autoriserede til at tilgå. Uvedkommende må med andre ord ikke kunne tilgå personfølsomme oplysninger. Disse krav kan understøttes på mange forskellige måder.

Traditionelt håndteres sikkerheden ved at brugerne manuelt skal logge sig på deres system ved at taste brugernavn og kodeord. Tilsvarende, at hvis en computer har stået ubenytted hen et vist stykke tid, så bliver den sidste bruger automatisk logget af systemet. I artiklen beskrives det hvordan personalet flytter sig mellem forskellige computere, og derfor konstant skal logge sig på. Det giver sig selv, at ovenstående ikke er tilfredsstillende når der er travlhed på en afdeling.

Spørgsmålet er så, hvad man kan gøre for at opfylde de samme krav til sikkerhed og sporbarhed, men samtidig gøre det hurtigere for personalet at udføre deres arbejde? Fx kunne man gøre forsøg med brugen af RFID-chips eller lignende teknologier. Der findes eksempler på afdelinger, hvor man i dag overvåger personalets bevægelser for at sikre at de rigtige ressourcer er tilrådighed til operationer. Den samme teknik kunne bruges til at forberede evt. brugerinteraktion ved en computer. Man kunne forestille sig, at hvis sundhedsfagligt personale kommer i nærheden af udvalgte computere, så ville systemet automatisk hente brugerens seneste session ind i hukommelsen for det tilfælde at brugeren satte sig foran computeren. Forskellige grader af nærhed i forhold til computere kan derfor være styrende for om computeren blot forebereder evt. interaktion eller om skæmen decideret skifter til direkte interaktion. Når brugeren kommer helt tæt på er der måske kun behov for at indtaste kodeord eller aflæse fx et fingerafktryk for at brugeren kan få adgang til sin seneste session.

Hvis alle bevægelser i en hel afdeling overvåges, så er et er mit bud, at det er tilstrækkeligt, at brugerne autentificeres når de møder på arbejde. Dvs. at systemet aflæser en RFID-chip og at brugeren indtaster sit kodeord. Herefter er det alene et spørgsmål om at registrere, hvem der gør hvad på systemet. Et rimeligt krav ville så være, at skal autentificeres igen, hvis brugeren forlader det overvågede område og kommer tilbage igen.

Problemet med at selv simple ting bliver besværlige
I forhold til artiklens beskrivelse af hvordan en simpel ordination af medicin, også giver anledning til en langsommelig registrering, kunne det også være interessant at eksperimentere med RFID-chips. Hvis patienterne også var udstyrede med RFID-chips i deres "armbånd", ville det være muligt at hente deres journaler frem i takt med at lægen gik sin stuegang. Der ville dermed ikke være tale om et scenarie, hvor lægen først skal hente journalen frem ved sengekanten ved at indtaste et CPR-nummer, og derefter navigere frem til en elektronisk recept. Med "intelligente" systemer, som automatisk "forbereder" de mest sandsynlige handlemønstre fra brugeren, er det sandsynligt, at man kan skære en væsentlig del af ventetiden væk ved mange af de hyppigt forekommende handlinger.

Ubiquitous computing
De teknologier som kan realisere ovenstående kaldes for "Ubiquitous computing" (computerkraft i alt). I lande som Japan og Sydkorea er der afsat enorme forskningsbudgetter i forhold til udforske området. Feltet er ikke særligt synligt forskningsmæssigt i Danmark. Eksemplerne fra EPJ viser, at der er enorme effektiviseringspotentialer at hente, hvis man kan reducere spildtiden omkring fagsystemerne. Man må derfor håbe, at de første forsøg med teknikkerne i forhold til EPJ-feltet allerede er under udforskning i Danmark. Det kan kun gå for stærkt.