Monday, January 09, 2012

Indfør offentlige straks-betalinger nu!

I dagens Berlingske argumenterer jeg for at offentlige myndigheder bør indføre straks-betalinger i forhold til private leverandører.


Det er beskæmmende, at offentlige myndigheder presser leverandører med en betalingsfrist, som typisk er løbende måned plus 30 dage. Hvad er logikken i, at den store køber, der har likviditet til laveste rente, tvinger leverandører med langt ringere lånevilkår til at yde ekstra kredit? Og har det f.eks. en betydning, at denne part, som har som overordnet formål at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark?

Det korte af det lange er, at den offentlige sektor i Danmark har alle forudsætninger for at betale deres leverandører hurtigt. Den offentlige myndighed kan stille krav om at en faktura skal indeholde en reference til et ordre- eller rekvisitionsnummer, og det gør det enkelt at konstatere, om en given faktura vedrører en bestilt (og leveret) vare eller ydelse.

Det virker omsonst, at man fra offentlig side med den ene hånd iværksætter skatteyderbetalte vækst- og støtteordninger, når man samtidig "låner" penge fra de selvsamme virksomheder med den anden hånd.